Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Pressroom

VELKOMMEN TIL
 PRESSERUMMET

Her finder du alt hvad du skal bruge af pressemateriale - logofiler, billeder & korte beskrivelser. 

LINKS

LOGO FILER

BILLEDER

TEKST

MEDIA KIT

VINCENT I
KORTE TRÆK

Vi sætter ikke et nyt smykke i verden blot for at gøre det. Hvert smykke kommer med omtanke, sjæl og passion og Huset er grundlagt med tanke på ikke at sælge smykker - men at skabe skønhed, der varer ved. Derfor producerer vi også langt størstedelen af vores smykker af genanvendte og naturlige materialer uden på nogen måde at kompromittere kvaliteten - det føler vi er skønhed, indefra og ud.

Bag Huset står vi, Julie Mai og Matias Milton - Huset er i virkeligheden så meget sagt, for alt imens det straks leder tankerne hen på en fysisk størrelse, mener vi det knapt så bogstaveligt. Huset kan bedst forklares som en filosofi. Det er vores udgangspunkt, vores fælles referenceramme, det er plads, sjæl, passion og et stærkt fundament, der kræver både kærlighed og vedholdenhed . Det er her vores fælles idéer har hjemme og her vi kan invitere folk indenfor - præcis som i et egentligt hus. 

HVORFOR VINCENT?

METAL MED 
HISTORIE

Vores smykker bygger på baser af henholdsvis genanvendt sølv & 100% genanvendt, forfinet messing. Sølvet stammer fra omsmeltede smykker, elektronik & restproduktion. Vores messingbase er nikkelfri & fri for øvrige skadelige kemikalier. Messing er naturligt antibakterielt & kan genanvendes i en uendelighed uden, at det går ud over metallets styrke eller øvrige egenskaber - hvilket gør det til et af de mest bæredygtige metaller vi har. Fælles for vores baser er, at metallet aldrig er nyminet, hvilket er med til at reducere Co2 udledningen markant.

SMUKKE ÆDELSTEN
- INDEFRA & UD

Vores krystaller & ædelsten udvindes under ordnede forhold med fokus på arbejdskår, miljø & certificeret small scale artisinal mining udøvet efter bevilling. Det vil sige at krystalbønderne ikke indgår som led i større industriel minedrift - & er sikret fair løn, adgang til godkendt sikkerhedsudstyr, arbejdsskadeforsikring, kurser & arbejder under forbud mod brug af skadelige kemikalier & sprængstof, som ofte anvendes indenfor konventionel minedrift. 

FORGYLDT..
X 4

Når du køber bedre holder dine smykker længere - derfor er alle vores forgyldte smykker belagt med mellem 2 & 4 micron ægte 18 karats guld. 

Til sammenligning rangerer en standard forgyldning ofte mellem 0.5 & 1. 

EMBALLAGE MED
OMTANKE

Vores kort, smykke- & postæsker er alle fremstillet af FSC certificeret pap & papir. 

I en FSC certificeret skov bliver der ikke fældet mere træ end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr & planteliv bliver beskyttet, & at de mennesker, der arbejder i skoven er uddannede & har adgang til ordentligt sikkerhedsudstyr samtidig med, at de får en ordentlig løn.  

SENESTE NYT

SS21: natur med et twist

Med SS21 tapper vi dybere ind i det personlige smykke & finder tilbage til naturen, roen, det rå & smukke. Der er fokus på materialer, udtryk & den dybere betydning - månedssten, taktile overflader & kuraterede mineraler, der minder os om vores personlige behov, værdier & mål. Vi søger skønhed med mening i en tid hvor stemningen i højere grad er præget af usikkerhed imens verden er under forandring & hvor vi hver især er truet på vores fodfæste. Vi søger- & undersøger mening, alternative tankegange & har i højere grad brug for, at fortællingen om os selv har betydning. En fortælling vi i høj grad kommunikerer gennem de produkter vi omgiver os med, vores livsstil samt det tøj & de smykker vi vælger at bære. Det unikke & personlige smykke har aldrig været vigtigere - & det tager vi højde for med SS21.

SE KOLLEKTIONEN HER

Måske kender du os fra..

SENESTE ARTIKEL

365design i samarbejde med nordens største trendbureau, PEJ GRUPPEN

Har du en særlig forespørgsel?
Send os en besked herunder